Konferensaktiviteter

Mestrenes Mester

Gør som det svenske fodboldlandshold under optakten til VM. Skab dit vinderhold i Båstad med teambuildingaktiviteten ”Bedste Mestre” (kendt i Danmark som ”Mestrenes Mester”)!

”Bedste Mestre” bygger på et program fra svensk fjernsyn. I miniserien “LAGET”, som blev sendt inden fodbold-VM i 2018, kunne seerne følge det svenske landsholds optakt her i Båstad. Ved hjælp af forskellige samarbejdsopgaver og konkurrencer blev holdet trænet i at overgå tidligere præstationer, både individuelt og som gruppe. Programserien blev produceret af SVT Sport i samarbejde med virksomheden Spirit Event og Hotel Skansen.

Nu kan du og dine medarbejdere også skabe jeres vinderhold i Båstad efter samme opskrift som fodboldlandsholdet. I denne spændende og sjove konkurrence, som finder sted i strandmiljøet, duellerer I i hold mod hinanden via forskellige fysiske og psykiske udfordringer. Her måles jeres styrker og svagheder i alt fra tovtrækning og styrkeøvelser til forskellige gåder og hukommelsesøvelser. Finalisterne kæmper til sidst i en spændende natduel for at vinde den eftertragtede titel, Bedste Mestre.

Dette er en konkurrence, hvor deltagerne for alvor sættes på prøve inden for bl.a. teamwork, udholdenhed og strategi. Spændende, udfordrende og meget, meget sjovt.

Efterårstilbud

Book efterårets konference på Hotel Skansen med Bedste Mestre som teambuildingaktivitet. I betaler blot 395 SEK/person for aktiviteten (minimum 14 deltagere).

Madlavningsaften på Sands Bakficka

Så er det tid til at mingle og hygge over gryderne!

En madlavningsaften er en effektiv og sjov aktivitet for en mindre gruppe når man ønsker at udvikle samarbejdet og teamgejsten. Lad en af restaurant Sands kokke guide jer gennem en gastronomisk oplevelse som I selv er med til at skabe.

Vi begynder aftenen med at samles og gennemgå opskriften. I inddeles i tre grupper bestående af forret-, hovedret- og dessertgruppe. Menuen følger årstiderne og indeholder så mange lokale råvarer som muligt.

DETTE INDGÅR:
• Eksklusivt privat område på Sands Bakficka med moderne køkken.
• Instruktion af restaurant Sands personale.
• Snacks og drikkevarer til deltagerne under madlavningen.
• Vinsmagning
• Treretters middag (med mulighed for at ønske et særligt tema)
• Vinpakke til maden
• Forklæde med Hotel Skansens logo.

Vi anbefaler at I begynder madlavningsaftenen klokken 18:00.

PRIS:
Madlavningsaktivitet op til 12 personer inklusive vinsmagning 1495 SEK/person
Maks. antal deltagere for aktiviteten er 12 personer.
Min. antal er seks deltagere. Alle priser er eksklusive moms.

Møde med spa

 

Supplér mødet med en afslappende spaoplevelse med masser af tid til samtale og latter. Måske vælger du en helse-spakur for hele gruppen, nogle timer i badehuset eller et crossfit-pas? Vi hjælper dig med at arrangere og booke.

Spa og badehus
Se ud over Kattegat fra den varme sauna og lad en dukkert i havet afkøle dig – det er lige forfriskende året rundt. Her har du havet på alle sider, og under den åbne himmel er der en opvarmet japansk pool. Efter bad og sauna byder loungen på pejs, skøn afslapning og måske en smoothie eller en kop kaffe. På udvalgte tidspunkter er det også muligt at abonnere på hele badehuset, spørg os gerne.

I hovedbygningens spaafdeling er der sauna, spapool og relaxrum. Tilkøb gerne et spasæt med produkter til peeling og rensning og nyd en stund i vaskeområdet.

Overnattende konferencegæster har fri entré til spa, fitness og badehus.

Vandtræning
Træn med musik, bevægelser og latter i vores kløverformede pool. Hotellets dygtige instruktør står for træningen.

Pris: Fra 2560 SEK/gruppe, max. 14 personer

Behandlinger med relax
Vi har et bredt udvalg af kure, massage og behandlinger til både mænd og kvinder. Lad os foreslå en menu af behandlinger i et oplæg, som supplerer mødet på bedste vis. Opnå en skøn afkobling i relaxrummet med havudsigt.

Dans og bevægelse
Vi arrangerer aktiviteter i grupper med instruktør. Alt fra boksning- og fitness-sjov til afrikansk dans, yoga og zumba. Træningen varer ca. 45 minutter.

Pris: Fra 2560 SEK/gruppe

Skansen Energizer
Vores 15-20 minutters bevægelsestræning med instruktør giver mødet ny energi. Siddende afslapning, massage, enkle qigong-bevægelser og pausegymnastik, som giver kroppen et boost. Løft pauseaktiviteten yderligere ved at tilføje et sundt smoothie-shot eller en lækker chokoladesmagning.

Pris: Fra 760 SEK/gruppe pauseaktivitet

Fitness
Alle hotelgæster har fri adgang til vores fitnessrum med konditions- og styrkeudstyr af høj klasse. Det er også muligt at booke en træning med en personlig træner. Husk at booke i god tid før mødet.

Joggingrunde
Begynd dagen med en løbetur langs havet, så du får en god start på dagen. I receptionen er der kort med forslag til joggingture af forskellige længder.

_______________________________________

Alle priser er eksklusive moms. Gruppeaktiviteter og spa skal forudbestilles inden ankomsten.

Møde med smag

For os er dét at sammensætte en smagsoplevelse et håndværk. I alle konferencepakker indgår der kaffe, frokost med herlig salatbuffet, to varme retter samt en 2-retters middag om aftenen. Vi hjælper dig hellere end gerne med at arrangere et møde, hvor smagen er i fokus.

Løft smagsoplevelsen
Supplér gerne din booking med en ekstra ret. Rund middagen af med en god dessert, lad 2-retters menuen blive udvidet til en 4-reretters eller opdag nye smagsoplevelser i ostens verden. Supplér med en vin, som harmonerer med maden, eller snup en cocktail før middagen. Vi sender aftenens menu med mad og vinforslag i god tid før mødet. Se mulighederne nedenunder for at give aftenen et tilvalg eller tema, som passer til jeres konference.

Tilvalg dessert: 90 SEK/person
Tilvalg 4-retters menu: 195 SEK/person

Vin til maden
Vores sommelier anbefaler vine til aftenens måltid i tre forskellige niveauer. Hvis I hellere selv vil vælge vinen, har vi et generøst udvalg af kvalitetsvine i vores vinmenu.

Pris: Fra 360 SEK/flaske
Vinpakke: Fra 260 SEK/person

Vælg en temabuffet
Med et tema får mødet en ny fornemmelse. Lad en bestemt smag, en årstid eller et land være afspejlet i alt fra opdækning til mad. Byd gæsterne velkommen med en skaldyrsbuffet, japanske smagsoplevelser eller lokale lækkerier. Vi har færdige temabuffeter at vælge mellem, men vi skaber også gerne en helt unik buffet til jer.

Tilvalg: Fra 125 SEK/person

Book jeres eget lokale
Vores generøse omgivelser byder på masser af valgmuligheder, og lokalerne kan nemt forvandles og dekoreres, så de giver en ny oplevelse. Vi hjælper jer med at arrangere alt fra en midsommerfest eller grillaften på terrassen til en gallaaften med diverse kunstnere. Sands Bakficka tilbyder en eksklusiv fornemmelse, mens Gallerian har plads til fest, mad og dans for op til 400 personer.

Kulinarisk aften med prøvesmagninger
Prøvesmag vin, champagne, spiritus eller oste fra hele verden. Lær, hvad der sker, når man kombinerer smagsoplevelser, eller book vores populære barskole, hvor vi giver tips til, hvordan man opbygger et godt sortiment i hjemmebaren.

Pris: Fra 295 SEK/person
Der pålægges et grundgebyr på 2500 SEK.

Pokertasting
Udfordr dine kolleger i denne anderledes vinsmagning, hvor duft og smag ikke kommer til at være de altafgørende faktorer. Dit ”pokerface” bliver nemlig sat på prøve. Vi smager 3 hvide og 3 røde vine fra alle verdenshjørner, og inden aftenen er slut, får vi at se, om du har mestret disse elementer på bedste vis!

Before & After
Et fyraftensarrangement med øl eller vin og snacks er en god måde at indlede eller afslutte aftenen på. Aftal et møde i vores vinterhave, foran pejsen i badehuset eller i et lokale, hvor vi har dækket op til jer.

Priseksempel: Carlsberg Hof 55 SEK, snacks 27 SEK

Alle priser er eksklusive moms.

Møde med sport

På Hotel Skansen er det nemt at krydre konferencen med sportsaktiviteter, som ikke koster så meget ekstra – enten på hotellet eller i Bjärehalvøens fantastiske natur, lige rundt om hjørnet. Spørg os gerne, og så hjælper vi dig med at arrangere de forskellige events. Alle aktiviteter skal forudbestilles inden ankomsten.

PÅ HOTELLET ELLER MEGET TÆT PÅ

Tennis
Spil tennis på vores berømte baner. Vi har fire baner ved havnen samt centercourten og bane 1, som anvendes under Swedish Open.

Pris: 250 SEK pr. time/bane inkl. ketsjer og bolde

Padel
I Båstad havn, lige ved hotellet, ligger der en populær padelbane. Vi hjælper dig gerne med at booke tid for instruktion og spil.

Pris: Book padelbane xxx SEK pr. time.

Beachvolleyball
Udfordr teamet i en volleyballturnering på stranden lige uden for hotellet. Tag efterfølgende en dukkert i havet.

Pris: Net og bold kan I låne hos os. Spørg os for en pris eller få hjælp til at arrangere en turnering.

Arrangér en konkurrence
En sjov tennisturnering eller en anden sportsaktivitet, som vækker de slumrende vinderinstinkter. Vi hjælper dig med konkurrenceoplægget.

Gruppestørrelse: Fra 10 personer. Spørg os for en pris!

Sportlounge i Gallerian
Lad os forvandle hele Gallerian (1000 m2) til en privat sportsbar eller lounge, som kun er åben for jer og med rigelig plads. Vi indretter og udstyrer rummet efter jeres ønsker.

Action! Få pulsen i vejret med en minifodbold- eller minitennisturnering. Vi hjælper gerne med at arrangere en holdkonkurrence i tre- eller femkamp med forskellige sportsgrene. Vi bygger og udstyrer sportsområdet efter jeres ønsker.

Relax… Genvind kræfterne i den private sportsbar i Gallerian. Spil billard, bordtennis eller dart. Arrangér en Bond-inspireret casinoaften eller snup en drink i vores skønne sofaer. Hvis I har filmet i løbet af dagen, kan vi arrangere fremvisning på storskærm.

Spørg os om oplæg og pris.

LIGE UDEN FOR HOTELLET

En tur på havet
Arrangér en oplevelse på havet med SUP eller havkajak.

Pris: 300 SEK pr. person for 2 timer inkl. paddel og redningsvest.

Sport på sand og græs
Der er masser af herlige omgivelser til fodbold, rundbold, boules og kongespil i nærheden af hotellet. Bolde, ketsjere og tilbehør kan lånes gratis hos os.

Vandring
På Bjärehalvøen kan man udforske masser af naturskønne steder, uden at det koster noget ekstra. Både Skåneleden og cykelstierne begynder lige uden for hotellet. Der er både trykte og digitale vandrekort med forslag og guides til naturskønne vandreture i Båstad og på Bjärehalvøen. Alle vandrestier er godt markeret. Ønsker I en personlig guide, som følger med på turen? Vi hjælper med bookingen.

Cykling
Opdag lokalområdet på cykel og lad Bjäres stier føre dig ud på en sand opdagelsesrejse. Et mountainbikeløb eller en orienteringskonkurrence booster adrenalinen. Vil I prøve offroad-cykling, ligger Vallåsen Bike Park ca. 20 minutter væk.

Pris: Cykeludlejning med hjelm fra 150 SEK.

Golf
På Bjärehalvøen er der flere golfbaner af en international klasse og med forskellig karakter inden for 10 minutters afstand. Vi hjælper gerne med at booke tider.

Pris: Greenfee fra 500 SEK.

Skiløb
Vallåsens skianlæg ligger ikke langt fra Båstad og Hotel Skansen. Her er der bakker og løjper for alle niveauer samt skiskole og skiudlejning.

Aktuelle priser: Se www.vallasen.se

Smagninger

Vores dygtige medarbejdere deler gerne ud af deres viden om mad og drikke. Det er en oplagt måde at samles på, hvor I samtidig lærer en masse nyt.

  • Smagningerne varer ca. en time.
  • Antallet af deltagere er begrænset til minimum 8 og maksimalt 30 personer pr. gruppe.
  • For barskolen er antallet begrænset til minimum 8 og maksimalt 12 personer.

Kontakt os venligst for prisforslag.

Chardonnay
Elskede Chardonnay! Verdens mest dyrkede drue. Vi smager på Chardonnay fra forskellige lande og i forskellige varianter.

Eksklusiv vinsmagning
Vi drømmer vel alle om at få mulighed for at prøvesmage de mere eksklusive vine, som man almindeligvis kun læser om. Lad vores sommelier udvælge sine fire personlige favoritter fra vores vinkort og lad dig forføre.

Spanien/Italien
Vi prøvesmager fire vine fra Spanien eller Italien. Klassiske druer, trendy druer, forskellige regioner og stilarter.

Landskamp
To lande i et topmøde. Den gamle verden møder den nye. Hvilken bliver din favorit?

Champagne
Her kan I lære mere om den ædle champagne. Vi smager champagne fra fire forskellige vinhuse.

Ost og vin
Ingen middag er komplet uden ost. Vi smager tre slags oste sammen med tre slags vin.

Cause ’n’ effect
Mad og vin i kombination. Hvad sker der, når vi kombinerer mad og vin? Smagningen fokuserer på vores grundsmage, og hvordan man vælger den helt rigtige vin til maden.

Whiskysmagning
Korn, vand og gær. Opdag vores svenske whisky fra Mackmyra. Vi smager seks forskellige slags, hører om Mackmyras historie og får en grundlæggende introduktion til whiskyfremstilling.

Barskole
En grundlæggende barskole, hvor deltagerne lærer at blande klassiske cocktails.

Pokertasting
Udfordr dine kolleger i denne anderledes vinsmagning, hvor ikke kun duft og smag bliver afgørende, men hvor dit ”pokerface” også bliver sat på prøve. Vi smager tre hvidvine og tre rødvine fra alle verdenshjørner, og inden aftenen er forbi, ser vi, om det er dig, der mestrer disse elementer på bedste vis!

Teambuilding

Prøv nye udfordringer og test grænserne sammen med kollegerne. Det giver et sammenhold, som man også kan tage med ind i mødelokalet. Hotel Skansens beliggenhed er perfekt til teambuilding. Sammen med lokale aktivitetsfirmaer arrangerer vi aktiviteter af høj kvalitet.

Master Mind
Dette er en aktivitet, som fint kan gennemføres indenfor, hvor holdene konkurrerer mod hinanden i logisk tænkning, kvikhed og almen viden.

Passer til antal deltagere: 12-200 personer
Tid: 1-3 timer
Sted: Både inden- og udendørs tilpasset efter årstid
Pris: Prisinfo Spirit Event

Hit Med Sangen
De fleste af os har et forhold til musik, uanset om det er rock, blues, klassisk eller schlagermusik. Vi har mentometerknapper på bordet, og det gælder både om at svare rigtigt og hurtigt.

Passer til antal deltagere: 18-200 personer
Tid: Ca. 1 time
Sted: Indendørs
Pris: Prisinfo SpiritEvent

Olympic Challenge
Her marcherer alle landene ind på ”stadion”, herlig musik spiller, og den olympiske ild tændes. Landene udfordrer hinanden i klassiske olympiske discipliner – hvilke lande rejser hjem med medaljerne?

Passer til antal deltagere: 18-200 personer
Tid: Ca. 1,5-2,5 timer
Sted: Udendørs
Pris: Prisinfo SpiritEvent

Fire Walking
Overvind dine mentale begrænsninger og gå på glødende kul (400°C). En oplevelse ud over det sædvanlige, hvor gruppens selvtillid og fællesskab styrkes.

Passer til antal deltagere: 20-150 personer
Tid: 1 time
Sted: Udendørs
Pris: Prisinfo SpiritEvent

Night Misson
Hvad venter i mørket? Udstyret med lommelygte og navigationsudstyr i Night Mission skal holdene finde og løse gåder i mørket.

Passer til antal deltagere: 12-100 personer
Tid: 1-2 timer
Sted: Udendørs
Pris: Prisinfo SpiritEvent

Music Video
Hvem har ikke drømt om at være rockstjerne for en dag? Eller måske instruktør? Rollerne er mange, og der er plads til alle på holdet. Gruppens evne til at planlægge, delegere og handle sættes på prøve, når I får professionelt videoudstyr til at skabe et mesterværk.

Passer til antal deltagere: 24-240 personer
Tid: 2+1 timer
Sted: Indendørs og udendørs
Pris: Prisinfo SpiritEvent

Byggearrangement
Skab noget som et team! Sæt kreativitet og teamwork i fokus med vores forskellige byggearrangementer. Byg en sæbekassevogn, et flyvende fartøj af bølgepap, jeres egen flyvende drage, eller hvorfor ikke en bro af pap, som skal kunne holde til en persons vægt?

Passer til antal deltagere: 30-500 personer
Tid: 2-4 timer
Sted: Både inden- og udendørs tilpasset efter årstid
Pris: Fra 350 SEK/pers

Adventure Race
En udfordring for det aktive firma. Blandt klipper og bjerge i naturreservatet Hovs Hallar afgør holdene, hvilket team der klarer flest udfordringer. Holdene udstyres med VHF-radio, kort, energisæt og kodenøgler. Herefter er det op til holdene at samle så mange point som muligt i discipliner såsom rappelling, stand up paddle, skydning og tankedueller.

Passer til antal deltagere: 35-100 personer
Tid: 2,5-3,5 timer
Sted: Anbefaler Hovs Hallar
Pris: Tilbud

Middagsaktiviteter
Kombinér aktivitet og middag. Om aftenen duellerer holdene på scenen i forskellige discipliner, samtidig med at de kan satse fiktive penge på udfaldet i de forskellige dueller. Alle dueller filmes og projiceres på en storskærm, så alle kan se, hvad der sker. Holdet med flest penge, når aftenen slutter, har vundet!

Passer til antal deltagere: 30-200 personer
Tid: Under middagen
Sted: Både inden- og udendørs tilpasset efter årstid
Pris: Tilbud

Challenge
Denne aktivitet passer perfekt inden middagen eller som et break i løbet af dagen. Deltagerne inddeles i teams, som mødes i dueller. Vi tilpasser duellerne efter jeres ønsker. Er vi indendøre, tilbyder vi f.eks. lasergame og minibordtennis, mens vi udendørs kan tilbyde minitennis og en teknikbane i mountainbike.

Passer til antal deltagere: fra 20 personer
Tid: Fra ca. 2 timer
Sted: Både inden- og udendørs tilpasset efter årstid
Pris: Fra 400 SEK/pers

Mission Impossible
Dette koncept er et avanceret teamspil, hvor holdene ved hjælp af moderne teknik, kommunikation og samarbejde skal klare så mange discipliner som muligt. Vi lægger pres på holdene, da tiden altid er en faktor, samtidig med at det gælder om at vurdere sin gruppes styrker og svagheder og udnytte disse på bedste vis.

Passer til antal deltagere: 40-500 personer
Tid: Fra 3 timer
Sted: Inden- & udendørs
Pris: 800 SEK/pers

Oscarsgala
Holdene skal på bedste vis afspejle festens tema i en hjemmeproduceret film. Der skal skrives manuskript, vælges musik og spilles skuespil – der skal laves film! Filmene præsenteres i forbindelse med aftenens glamourøse og prestigefulde gallamiddag.

Passer til antal deltagere: 40-400 personer
Tid: Ca. 3 timer
Sted: Inden- og udendørs
Pris: Tilbud

Rappelling & Bueskydning
Disse aktiviteter gennemføres i Hovs Hallar, som løber langs dele af Skåneleden og går igennem en vældig flot del af vores natur. Grupperne kommer her til at prøve kræfter med to udfordringer, bueskydning og rappelling.

Passer til antal deltagere: 10-50 personer
Tid: Ca. 3 timer
Sted: Udendørs, Hovs Hallar
Pris: Fra 500 SEK/pers

Casino Royal & Pokeraften
Som en herlig fortsættelse efter en god middag eller måske efter en udfordrende Mission Impossible er Casino Royal eller en pokeraften et godt valg. Vi gennemgår reglerne for de forskellige spil, og alle tildeles jetoner, enten spiller man i team eller individuelt.

Passer til antal deltagere: 8-300 personer
Tid: Fra ca. 2 timer
Sted: Indendørs i et passende lokale
Pris: Fra 450 SEK/pers

Læs mere hos vores aktivitetspartner Spirit Event

Golf

Det nordvestlige Skåne er et paradis for golfspilleren, som vil spille på masser af gode baner. Det er kun i Florida, at banerne ligger tættere end her.

På Bjärehalvøen har vi fem 18-hulsbaner og en 9-hulsbane – alle med deres egen særlige karakter. På 11 minutter når du 117 golfhuller.

Båstad Golfklubbs to baner ligger i et flot kuperet terræn. Gamla Banan er Sveriges næstældste 18-hulsbane og en rigtig klassiker. På Nya Banan spilles der mange internationale konkurrencer.

Andre baner i nærheden tæller blandt andet Äppelgårdens GK midt i en æbleplantage, Åkagårdens GK med udsigt over Danmark, Torekovs GK med udsigt over Hallands Väderö og Bjäre GK med fantastiske udsigt over Bjäre.

Kontakt os gerne for bestilling af bane.

Omgivelser

Bjärehalvøen har meget, som lokker. Sørg for at opleve nogle af vores guldkorn.

Lad dig henføre af udsigten fra den italienske vej og de storslåede Hovs Hallar. Besøg søfartsidyllen i Torekov og Hallands Väderö, hvor du kan bade og vandre. På Bjärehalvøen er der også små gårdbutikker, gallerier, atelier og gode designbutikker.

Hvad vil du bestille? ->